Blanc de Chasse Spleen 2025 - Bordeaux Blanc

Nyhed En primeur
Beskrivelse

Hvid Chasse-Spleen
Chasse-Spleen er først og fremmest et Médoc-navn. Det er sådan de fleste kender slottet, og sådan det har sin plads i kælderen. Den hvide vin er en mindre fortælling ved siden af, men den er efterhånden blevet mere end en kuriositet.

De to hektar med hvide druer blev plantet i begyndelsen af 1990’erne, og første årgang kom i 1995. I 2025 er Blanc de Chasse-Spleen lavet på 50% Sémillon, 43% Sauvignon Blanc og 7% Muscadelle. Det er værd at notere sig rækkefølgen. Mange hvide Bordeaux læner sig tydeligere på Sauvignon Blanc. Her har Sémillon førstepladsen, og det giver vinen en anden idé om sig selv.

Slottet beskriver 2025 som en årgang med en våd vinter og regn i april, der fyldte grundvandet op, før en varm og tør periode tog over. Fire korte hedebølger satte fart på modningen, uden at slottet selv beskriver dem som belastende for vinstokkene. De hvide druer blev høstet 3. og 4. september.

Det her er ikke den vin, man køber for klassifikationen. Den findes uden for det spil. Man køber den, hvis man har plads i Bordeaux-hylden til den type vin, som de store røde slotte laver i små mængder, ofte med mere alvor end markedet giver dem kredit for.

En Primeur / Forsalg Frigivet
Læs mere om En Primeur

Pris pr. fl. ved køb af 6 fl. 194,00 kr.
Totalpris ved 6 fl.: 1.164,00 kr.


icon 75 cl. icon 6 fl. Papkasse
En Primeur - Levering senest 30/6-2028
FRI FRAGT V/KØB OVER 799
FRI FRAGT V/KØB OVER 799

Fragt kr. 79,- eller afhent din vin hos din lokale vinhandler. Se kort her

Bliv medlem
Bliv medlem

Køb enkeltflasker, optjen bonus på dine køb og få flere andre fordele. Læs mere

Château Chasse Spleen

Château Chasse-Spleen er beliggende i Moulis, og vinen fra Chasse-Spleen er blandt de bedste og mest kendte fra appellationen. Moulis ligger lidt tilbagetrukket fra floden Gironne omgiver af naboerne Margaux mod syd og Saint-Julien mod nord.
 
Château Chasse-Spleen var engang en del af en meget stor ejendom, der solgte vin under navnet Château Grand-Poujeaux. I 1822 blev vinmarker opdelt. Derved opstod de fire ejendomme Château Gressier-Grand-Poujeaux, Château Maucaillou, Château Poujeaux-Theil og Château Chasse-Spleen.
 
Château Chasse-Spleen var ejet af Castaing-familien indtil umiddelbart før 1. verdenskrig, hvor den blev solgt til en tysk vinhandlerfamilie. Efter udbruddet af 1. verdenskrig blev Château Chasse-Spleen konfiskeret som ”fjendens ejendom” og solgt på en auktion i 1922 til Lahary-familien.
 
Slottets nyere æra starter i 1976, da slottet bliver købt af Merlaut-familien. På dette tidspunkt udgjorde markerne ca. 40 hektar. Under ledelse af Jacques Merlaut og hans datter Bernadotte Villars opkøber og udvider familien slottets marker til de i dag 80 hektar.
 
Merlaut-familien ejer flere andre slottet, herunder Château Gruaud-Larose, Château Ferriere, Château Citran og Haut-Bages-Libéral, ligesom de driver en succesrig negociants-forretning.
 
Château Chasse-Spleen har også ca. 2 hektar, der er beplantet med 65% Semillon og 35% Sauvignon Blanc, som anvendes til produktion af en dejlig tør hvidvin med appellation Bordeaux Blanc.

Fakta om ejendommen

 

  • BEPLANTNING

    Blå druer: 73% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 7% Petit Verdot

  • AREAL

    80 hektar

  • SLOTTETS ANDEN VIN

    L'Ermitage de Chasse Spleen

  • EJER

    Familien Merlaut

  • LINK

    www.chasse-spleen.com