Château Gazin 2020 - Pomerol

OPTJEN 1%
Beskrivelse

Det berømte Château Gazin er en af appellationens største ejendomme med over 24 hektar vinmarker, der ligger i en samlet parcel på den eftertragtede øvre del at Pomerol-plateauet. Naboerne her er ingen ringere end Château Petrus og Château L'ƒvangile. Plateauet rummer et unikt terroir, hvor undergrunden er fed ler. Her stortrives Merlot.

  • JamesSuckling.com

    Lovely texture to this Pomerol.

    96/100
  • Vinous

    The 2020 Gazin is a wine of total precision and class.

    95/100
ALLE ANMELDELSER

Pris pr. 1 fl. 699,00 kr.


icon 75 cl. icon 6 fl. Trækasse OBS! Leveres kun i original emballage ved køb af hele kasser.
Kældervin - er på lager
MEDLEMSINFO Du optjener 1% bonus ved dette køb
FRI FRAGT V/KØB OVER 799
FRI FRAGT V/KØB OVER 799

Fragt kr. 79,- eller afhent din vin hos din lokale vinhandler. Se kort her

Bliv medlem
Bliv medlem

Køb enkeltflasker, optjen bonus på dine køb og få flere andre fordele. Læs mere

Château Gazin

Château Gazin er en af Pomerols største ejendomme - 26 hektar i én samlet parcel på den øvre del af Pomerol-plateauet. Det er usædvanligt for en appellation, hvor jorden ellers er delt op i små, spredte parceller. Naboerne er Château Petrus og Château l'Évangile, og undergrunden er den samme fede, blå ler med jernoxid ("crasse de fer"), som kendetegner appellationens store terroirs. Leren holder på vandet og giver vinstokkene en jævn, moderat forsyning - et af kendetegnene ved de store vinmarker.

Historien bag ejendommen er usædvanlig. Pomerols vinmarker blev fra 1100-tallet til Den Franske Revolution drevet under Johanniterordenen - korsridderne af Sankt Johannes af Jerusalem, Rhodos og Malta. Château Gazin, der var en landsby i 1700-tallet, ligger sandsynligvis på stedet for "l'Hospital de Pomeyrols", det hospital ridderne opførte for at tage imod pilgrimme på vej mod Santiago de Compostela. Det er herfra, slottets andenvin har fået sit navn: L'Hospitalet de Gazin, skabt i 1986 for at reservere det bedste af høsten til grand vinet.

Louis Soualle, oldefar til de nuværende ejere, erhvervede Château Gazin i begyndelsen af det 20. århundrede. Familien Bailliencourt dit Courcol stammer fra en af Artois' ældste slægter i det nordlige Frankrig. Tilnavnet "Courcol" fik en af forfædrene af kong Filip August i 1214 for våbenbedrifter under slaget ved Bouvines - siden er det blevet familiens devise: fut par vertu Courcol. I 2023 overtog Élise og Édouard de Bailliencourt ledelsen som 5. generation.

Høsten foretages manuelt, parcel for parcel. Druerne sorteres først i marken, dernæst to gange i kælderen. Gæringen sker i små betonkar, druesort for druesort og parcel for parcel. Vinen lagres normalt 18 måneder på egetræsfade, hvoraf halvdelen er nye. Vinmarkerne er HVE3-certificeret (Haute Valeur Environnementale, niveau 3), og gennemsnitsalderen på stokkene er omkring 35 år.

Ejendommen kan producere op til 100.000 flasker årligt, hvoraf omkring 30.000 er andenvinen - en forholdsvis stor produktion for et Pomerol-slot. 86 procent går til udenlandske markeder.

Fakta om ejendommen

 

  • BEPLANTNING

    90% Merlot, 7% Cabernet Sauvignont og 3% Cabernet Franc.

  • AREAL

    26 hektar

  • SLOTTETS ANDEN VIN

    L'Hospitalet de Gazin

  • EJER

    G.F.A. Château Gazin (familien Bailliencourt)

  • LINK

    http://www.gazin.com/

 

96/100

Lovely texture to this Pomerol. Fine velvety tannins with plum, walnut and crushed stone character. Savory finish. Needs time to soften. Very classy and structured, yet so refined. 91.6% merlot and 8.4% cabernet sauvignon. Try after 2025.

95/100

The 2020 Gazin is a wine of total precision and class. Vibrant, with tremendous nuance, the 2020 is so impressive. Dark red cherry, iron, tobacco, white pepper and crushed flowers abound. The 2020 is a standout Gazin.