Pavillon Rouge du Château Margaux 2024 - Margaux

Nyhed En primeur
Beskrivelse

En Primeur pris 2022: 1595,-
En Primeur pris 2023: 1299,-

Pavillon Rouge er langt mere end blot Château Margaux’ andenvin. Det er en vin, der i kraft af sin oprindelse og stringente udvælgelse har opnået sit helt eget renommé. Dets historie begynder allerede i 1908, men det var først med André Mentzelopoulos’ indtræden i 1977, at vinen for alvor blev revitaliseret. Indførelsen af et tredje vin-niveau i 1990’erne har siden givet mulighed for en endnu strengere selektion, hvilket har løftet Pavillon Rouge tættere end nogensinde på Grand Vin-niveau.

I 2024 består Pavillon Rouge af hele 77% Cabernet Sauvignon, der tilfører struktur og længde, mens Merlot (11%), Cabernet Franc (9%) og Petit Verdot (3%) tilfører kompleksitet, rundhed og finesse. Årgangen kendetegnes af en levende friskhed og silkebløde tanniner, som indrammer vinens elegante balance. Den aromatiske præcision er imponerende – her er både intensitet og raffinement i smuk harmoni.

En vin, der demonstrerer Château Margaux’ kompromisløse kvalitet – tilgængelig i en stil, der vil begejstre både nu og med årene.

  • JamesSuckling.com

    Good, pure fruit with scented violets, black cherries and some currants. Full-bodied and richer than most from the vintage, with lots of fresh, dusty tannins and impressive concentration. Fresh, pure, compact and long. 77% cabernet sauvignon, 11% merlot, 9% cabernet franc and 3% petit verdot.

    95-96/100
  • Decanter Magazine

    Gorgeous violet purple rim. Sandalwood, cesar aromas with blue cherries and violets. Delicate aromas on the nose, softly floral and fruity. Clean and alive, such purity to the juice here, great acidity, gently presented but still with a softly chalky texture to the tannins. Clean and super polished. Expressive on the palate. You can feel the acidity for sure, but that’s what makes these wines so interesting. No mid palate drop, no dilution. Complete and charming. Salty blue cola, liquorice and graphite edges on the finish. Great. Less Merlot than usual because of mildew and more Cabernet Franc, the first time to have so much because of increased plantings. 3% Petit Verdot completes the blend. 12.5% press. 3.63pH. 28% second wine.

    93/100
  • Jane Anson - Inside Bordeaux

    High floral aromatics on the nose, marked by peony, white roses, lilac, chalky tannins, lovely purity of expression, complex aromatics that reflect berry fruits that are ripe without being heavy, with focus and precision. 3.62ph, 12.5% press wine, 30hl/h yield after sorting. Harvest September 23 to October 8. Less Merlot than usual both in Pavillon and in Margaux, and more Cabernet Franc (9%) in this, as a result of plantings a decade ago.

    93/100
ALLE ANMELDELSER

Pris pr. fl. ved køb af 6 fl. 969,00 DKK
Totalpris ved 6 fl.: 5.814,00 DKK


Denne vin sælges som 'En Primeur'
- det vil sige forsalg af vinen. Læs mere her.

Ønsker du en anden flaskestørrelse (½ flasker, Magnum eller lignende) eller en anden kassestørrelse?
Når du har bestilt vinen vil du modtage vejledning i ændring af flaske- og kassestørrelse på mail.

icon 75 cl. icon 6 fl. Trækasse
En Primeur - Forventet hjemkomst inden 30/6-2027
FRI FRAGT V/KØB OVER 1.999
FRI FRAGT V/KØB OVER 1.999

Gratis fragt for medlemmer eller afhent din vin hos din lokale vinhandler. Se kort her

Bliv medlem
Bliv medlem

Køb enkeltflasker, optjen bonus på dine køb og få flere andre fordele. Læs mere

Château Margaux

I den absolutte 1. division i Margaux, er Château Margaux stjernen. Det er appellationens mest berømte vin, og det kræver tålmodighed at opdage, hvor stor en vin Château Margaux egentlig er. Den kræver altid en lang flaskelagring, inden den forsigtigt begynder at åbne sig. Den skal i kælderen minimum 10-12 år for at have ro til at samle sig. Men så venter der også elegance, kraft og saft til den tålmodige vinentusiast. Château Margaux er i dag også en af de bedste investeringsvine man kan få fingrene i.

Slottets historie er svær at opsummere på et par linjer, da Château Margaux har en meget lang og interessant historie. Ejendommen var allerede kendt i det 12. århundrede, og på det tidspunkt som "La Mothe de Margaux '. Det var endnu før der var plantet vinstokke på ejendommen.

Ejerne af ”La Mothe de Margaux” var vigtige og succesrige personer, der tilhørte adelen, men det var først da ”Lestonnac familien” overtog, at ejendommen begyndte at ligne, hvad vi ser i dag. Pierre de Lestonnac nåede på 10 år - fra 1572 til 1582 – fuldstændigt at omstrukturere ejendommen, og vende udviklingen fra produktion af traditionelle afgrøder som korn, til en fokusering på vinstokke og vin. Ved udgangen af det 17. århundrede, dækkede Château Margaux et areal på 265 hektarer, hvoraf en tredjedel var afsat til dyrkning af vin. Nogenlunde det samme areal, som slottet dyrker vin på i dag. Det er også på dette tidspunkt, at hierarkiet mellem de forskellige Bordeauxvine begyndte at dukke op.

I 1705 blev de første Bordeauxvine sat til salg i London. 230 fade ”Margoose”'. 1771 årgangen var den første til at dukke op i Christies kataloger. Et eksempel på den engelske elites forkærlighed for Bordeaux var den engelske premierminister, Sir Robert Walpole, der indkøbte fire fade Margaux hver tredje måned. Indkøb, som han ikke altid nåede at betale for. Begrebet ”1. cru” spredte sig over Atlanten, og Thomas Jefferson der var USA’s ambassadør i Frankrig, beskrev det allerede etablerede hierarki over Bordeaux’ bedste vine. Han nævnte Margaux som den bedste. I 1784 afgav han en ordre på Margaux, hvor han skrev, "der kan ikke findes en bedre flaske Bordeaux ”.

Det var i begyndelsen af det 18. århundrede, at de store vine fra Bordeaux begyndte at vinde anseelse og berømmelse, og en uformel klassifikation blev etableret. 

Joseph de Fumel, ejeren af Margaux i midten af det 18. århundrede, plantede specielt udvalgte druesorter i sine bedste parceller. Han indså, at man kun kunne producere vine af høj kvalitet, på de grusede skråninger i Médoc.

Den franske revolution bragte det gyldne århundrede for Bordeaux til ophør, og Elie du Barry, Greven af Hargicourt og herre på Margaux, blev bragt til skafottet og fik, som andre slotsejere, hovedet hugget af. Chateau Margaux, slottets marker, vinstokke, skove og øvrige ejendele blev solgt på auktion som national ejendom.

Laure de Fumel, en niece til den tidligere ejer Joseph, havde held til at købe ejendommen fra ”borger Miqueau” der havde ladet ejendommen forfalde totalt. Hun var den sidste efterkommer af familierne Lestonnac, Pontac og Aulède, som omhyggeligt havde våget over Margaux i tre århundreder. Hun satte imidlertid ejendommen til salg i 1801.

Køberen var Bertrand Douat, der var kommet fra Spanien med en betydelig formue og titlen på ”Marquis de la Colonilla”. I virkeligheden var han ikke meget interesseret i vin, og Château Margaux var blot et middel til at klatre højere op ad den sociale rangstige.

Den gotiske Herregård, som havde erstattet den gamle borg på Margaux syntes ikke værdig til La Colonilla, og han byggede i stedet den bolig, som vi beundrer i dag. Byggeriet startede i 1810, da La Colonilla allerede var 70 år gammel, og han døde i 1836 uden nogensinde at have boet i sit slot. 

Da La Colonillas børn ikke var interesseret i ejendommen, solgte han slottet til Alexandre Aguado, Marquis de Las Marismas. På det tidspunkt var Aguado den første bankmand, der købte et Bordeauxslot. Han døde ret ung i 1836. Han efterlod sine kúnstsamlinger og ejendele til Louvre museet i Paris.

Château Margaux’ nyere historie starter med Pierre Moreau, der efter overtagelsen af kontrollen med ejendommen, beslutter at vinen fra slottet skal slotsaftappes. Den første slotsaftappede årgang fra Château Margaux er årgang 1924. Det indstilles dog igen i kølvandet af 1930´ernes økonomiske krise, og genindføres først igen i 1949. På dette tidspunkt overtager Fernand Ginestet og hans søn Pierre aktiemajoriteten. En stenrig familie, der havde grundlagt formuen som négociant i Bordeaux. Ginestet renoverer og genopbygger ejendommen og vinmarkerne. Men i 1970´erne må også de opgive. Kassen er tom, og redningen bliver den stenrige André Mentzelopoulos, der på kort tid får Château Margaux bragt tilbage til eliten i Bordeaux. Han døde i 1980, for ung og alt for hurtigt til at han kan nå at nyde genoplivning af hans Château Margaux. Ingen ejer har spillet en så gennemgribende rolle, på så kort tid, i den lange Château Margaux historie. I dag er det hans datter Corinne Mentzelopoulos, der ejer og driver Château Margaux.

Fakta om ejendommen

 

  • BEPLANTNING

    75% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot, 2,5% Cabernet Franc og 2,5% Petit Verdot

  • AREAL

    99 hektar

  • SLOTTETS ANDEN VIN

    Pavillon Rouge

  • EJER

    Corinne Mentzelopoulos

  • LINK

    http://www.chateau-margaux.com/

 

95-96/100

Good, pure fruit with scented violets, black cherries and some currants. Full-bodied and richer than most from the vintage, with lots of fresh, dusty tannins and impressive concentration. Fresh, pure, compact and long. 77% cabernet sauvignon, 11% merlot, 9% cabernet franc and 3% petit verdot.

93/100

Gorgeous violet purple rim. Sandalwood, cesar aromas with blue cherries and violets. Delicate aromas on the nose, softly floral and fruity. Clean and alive, such purity to the juice here, great acidity, gently presented but still with a softly chalky texture to the tannins. Clean and super polished. Expressive on the palate. You can feel the acidity for sure, but that’s what makes these wines so interesting. No mid palate drop, no dilution. Complete and charming. Salty blue cola, liquorice and graphite edges on the finish. Great. Less Merlot than usual because of mildew and more Cabernet Franc, the first time to have so much because of increased plantings. 3% Petit Verdot completes the blend. 12.5% press. 3.63pH. 28% second wine.

93/100

High floral aromatics on the nose, marked by peony, white roses, lilac, chalky tannins, lovely purity of expression, complex aromatics that reflect berry fruits that are ripe without being heavy, with focus and precision. 3.62ph, 12.5% press wine, 30hl/h yield after sorting. Harvest September 23 to October 8. Less Merlot than usual both in Pavillon and in Margaux, and more Cabernet Franc (9%) in this, as a result of plantings a decade ago.