Château Belgrave 2018 - 5. Cru Classé - Haut-Médoc

OPTJEN 1%
Beskrivelse

Château Belgrave ligger i hjertet af Haut-Médoc, på grænsen til Saint-Julien – et terroir, der giver vinene deres klassiske elegance og dybe karakter. Siden Dourthe-familien overtog slottet i 1979, har målrettet arbejde og store investeringer løftet Belgrave til en position som klar frontløber i sin kategori. Den kombinerer Médocs kraft med Saint-Juliens finesse og præcision – et udtryk for et terroir, der igen står i fuldt flor.

Årgang 2018 er domineret af Cabernet Sauvignon og fremstår som et skoleeksempel på klassisk Médoc-stil. Duften åbner med solbær, ceder og grafit, mens smagen byder på tæt struktur, moden frugt og frisk mineralitet. En vin med dybde og balance, hvor alt falder på plads. Kritikerne er enige – Belgrave 2018 markerer et højdepunkt for slottet og bekræfter dets status som en af de mest pålidelige Cru Classé-værdier i Bordeaux.

  • JamesSuckling.com

    Blackberry, blackcurrant leaf, vanilla, crushed hazelnut and gravel on the nose. Violets, too. It’s medium-bodied with firm, integrated tannins. Chewy and polished. Cool and mineral with a tight finish. Give it some time. Try from 2024.

    93/100
  • Yves Beck

    D'entrée le bouquet de Belgrave annonce la couleur. Outre le fait qu'il est rouge, il est surtout intensément fruité et très invitant. Bien entendu, il est encore dans les starting blocks et a peut-être un peu de réduction, mais au vu des intentions qu'il présente, il en aura bien besoin de celle-ci. En bouche ce sont la fraîcheur de l'attaque et l'ampleur des tannins qui créent la symbiose. Le vin a de l'ampleur, du corps et du tempérament. Que de dimension et que de perspectives. Une grande réussite à Belgrave.

    94/100
ALLE ANMELDELSER

Pris pr. 1 stk. 355,00 DKK


icon 75 cl. icon 6 stk. Trækasse OBS! Leveres kun i original emballage ved køb af hele kasser.
Kældervin - er på lager
MEDLEMSINFO Du optjener 1% bonus ved dette køb
FRI FRAGT V/KØB OVER 1.999
FRI FRAGT V/KØB OVER 1.999

Gratis fragt for medlemmer eller afhent din vin hos din lokale vinhandler. Se kort her

Bliv medlem
Bliv medlem

Køb enkeltflasker, optjen bonus på dine køb og få flere andre fordele. Læs mere

Château Belgrave

Château Belgrave er måske det Grand Cru Classé slot på Médoc, hvor der er sket allermest med kvaliteten de seneste 10 år. Potentialet har altid været til stede. Med marker der grænser helt op til Saint-Julien (kun adskilt af et lille vandløb) og en helt tilsvarende undergrund, kan man næsten ikke undgå at lave stor vin på denne ejendom med det exceptionelle terroirs. 

Og med de seneste års investeringer i helt nyt moderne produktionsudstyr, og en helt ny lagringskælder, har Château Belgrave nu endelig fået det skub opad, som slottet fortjener, og som klassifikationen berettiger til. Fra og med årgang 2008 kan man virkelig se, lugte og smage den energi, omsorg og de mange penge, der er lagt i slottets marker og produktionsudstyr.

Vinen bliver bare bedre og bedre for hver årgang. Men det kan heldigvis endnu ikke rigtig mærkes på prisen, at Château Belgrave har indfundet sig blandt eliten i Haut-Médoc. Til gengæld kan det mærkes på den omtale og de points, som uddeles af internationale vinjournalister.

Undergrunden på Château Belgrave vinmarker har en bemærkelsesværdig mangfoldighed. De to bakkedrag, som rejser sig til henholdsvis 23 og 26 meter over havets overflade, består af grus og småsten, der er blevet transporteret dertil af Garonne-floden for tusindvis af år siden. Under denne overflade af grus og sten findes et leje af lerjord. I dette terroir trives de sent modnende druesorter som Cabernet og Petit Verdot. For foden af bakkedragene er der mindre grus og sten og mere ler i undergrunden. Og det passer fint til netop Merlot, der er beplantet i disse områder.

Der arbejdes på slottet meget målrettet for at sikre en optimal kvalitet af druerne, herunder en øget beplantningstæthed per hektar for at reducere antallet af klaser på hver enkelt stok, og for at øge koncentrationen i druerne. 

Hele året igennem udføres et stort arbejde for at begrænse vægten per vinstok, og for at garantere perfekt modning af druerne.

På Belgraves vinmarker har der igennem flere år være foretaget undersøgelser med det formål at analysere sammenhængen mellem modningen af druerne og typen af jord og undergrund i hver enkelt parcel. Dette har ført til en meget detaljeret kortlægning af markerne. Dermed har man kunnet identificere rækker, dele af rækker eller blot få vinstokke i hver parcel, der modnes samtidig. Denne minutiøse planlægning har muliggjort en endnu bedre høst, som således kan foretages meget selektivt.

Historien

Château Belgrave har en lang spændende historie. Det er simpelthen en af de ældste ejendomme på Médoc. Oprindeligt blev slottet anlagt som et jagtslot under Louis den 14. regeringstid. Det var vel at mærke et meget berømt og anerkendt jagtslot.

Den første beplantning af vinstokke på ejendommen kan tillægges familien Coutanceau, som også lagde navn til slottet og selve vinen på denne tid. Betegnelsen ”Bellegrave” dukker først op i 1845, da Bordeaux-købmanden Bruno Deves overtager ejendommen og opprioriterer vinproduktion frem for jagt. Han bygger vineri, lager og ombygger jagtpavillion til det slot som vi kender i dag. Vinen bliver hurtig berømt og anerkendt, og i 1855 kommer den til at indgå i klassifikationen af de bedste Médocvine, dog stadig under navnet ”Coutanceau”. Navnet Belgrave bliver først vinens officielle navn i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor grundlæggeren af Cru Syndicatet Marcel Alibert tager over. Han ejer og driver ejendommen i næsten 30 år.

Igennem de seneste 15 år har Château Belgrave undergået en forvanling, hvor stort set alt er udskiftet, og mange processer er lagt om. En helt ny vinifikationskælder og en helt ny kælder til lagring af vinen er ligeledes blevet opført.

Med et engageret team med Frédéric Bonnaffous som direktør, Antoine Gonzalez som winemaking, Martial Gelder som ansvarlig for vinmarkerne og Michel Rolland som konsulterende ønolog, står Château Belgrave bedre rustet og mere toptunet end nogensinde tidligere. Og slottet er klar til at producere supergode vine, og indtager igen en plads blandt eliten i Haut-Médoc.

Fakta om ejendommen

 

  • BEPLANTNING

    41% Cabernet Sauvignon, 51% Merlot, 5% Cabernet Frans og 3% Petit Verdot

  • AREAL

    59 hektar

  • SLOTTETS ANDEN VIN

    Diane de Belgrave

  • EJER

    Vins et Vignobles Dourthe

  • LINK

    http://www.dourthe.com

 

93/100

Blackberry, blackcurrant leaf, vanilla, crushed hazelnut and gravel on the nose. Violets, too. It’s medium-bodied with firm, integrated tannins. Chewy and polished. Cool and mineral with a tight finish. Give it some time. Try from 2024.

94/100

D'entrée le bouquet de Belgrave annonce la couleur. Outre le fait qu'il est rouge, il est surtout intensément fruité et très invitant. Bien entendu, il est encore dans les starting blocks et a peut-être un peu de réduction, mais au vu des intentions qu'il présente, il en aura bien besoin de celle-ci. En bouche ce sont la fraîcheur de l'attaque et l'ampleur des tannins qui créent la symbiose. Le vin a de l'ampleur, du corps et du tempérament. Que de dimension et que de perspectives. Une grande réussite à Belgrave.