Château d'Issan - et slot med sjæl og historie
Château d’Issan hører til blandt de mest historiske ejendomme i Margaux – og uden tvivl et af de smukkeste.
Historien går helt tilbage til 1100-tallet, hvor ejendommen dengang hed La Mothe-Cantenac. Ifølge traditionen blev vin fra Issan serveret ved brylluppet mellem Eleonora af Akvitaniens og Henrik II. af England (Plantagenet) i 1152 – en begivenhed, der for evigt placerede slottet i vinens historie.
I det 17. århundrede blev det nuværende slot opført af Chevalier d’Essenault, som gav det navnet “Issan”. Hans signatur præger stadig stedet – fra de middelalderlige tårne og voldgrave til den stenmurede “Clos” fra 1644, der fortsat omslutter de historiske vinmarker.
👉 Se og køb vinene fra Château d’Issan her

Fra forfald til genfødsel
Som så mange andre Bordeaux-ejendomme blev Château d’Issan hårdt ramt af krige, sygdom og økonomiske kriser.
Efter Første Verdenskrig lå vinmarkerne øde – indtil Cruse-familien overtog slottet i 1945 og begyndte en omfattende genrejsning.
I dag drives Château d’Issan i partnerskab mellem Emmanuel Cruse og Françoise og Jacky Lorenzetti – en alliance, der har løftet ejendommen til et nyt niveau.
Under deres ledelse er både marker, kældre og filosofi blevet fornyet, uden at slottet har mistet sin sjæl.
Resultatet er en vin, der igen hører til Margaux’ absolutte elite.

Et terroir i balance
Beliggende midt i Margaux-appellationen, omgivet af Gironde-floden og Atlanterhavets brise, nyder d’Issan et klima, der giver vinene finesse og friskhed.
Jordbunden består af dybe lag af grus og ler, som sikrer både dræning og dybe rødder – en nøgle til vinens struktur og aromatiske kompleksitet.
Slottets 68 hektar er fordelt på:
• 55 ha Margaux
• 5 ha Haut-Médoc
• 8 ha Bordeaux Supérieur
De klassiske druesorter – Cabernet Sauvignon og Merlot, med små mængder Cabernet Franc, Malbec og Petit Verdot – udgør fundamentet for vinens karakter.

Mellem styrke og blødhed
Château d’Issan er kendt for sin perfekte balance mellem styrke og finesse – den særlige Margaux-kombination, hvor parfumeret elegance møder dybde og struktur.
Vinene lagres 16-18 måneder på egetræ, hvoraf halvdelen er nye fade, hvilket tilfører vinen rundhed og kompleksitet uden at overdøve frugten.
Smagsprofilen rummer typisk viol, solbær, mørke kirsebær og grafit, med silkebløde tanniner og en frisk, vedvarende finish.
Vinene har et imponerende lagringspotentiale – men er i dag så præcise og harmoniske, at de også kan nydes unge.

Wine of the Year 2025
I 2025 blev Château d’Issan 2022 kåret som “Wine of the Year” af den verdenskendte vinkritiker James Suckling.
Et bemærkelsesværdigt øjeblik – og et bevis på, at Issan nu står blandt de mest imponerende vine i hele Bordeaux.
“So much energy and vibe. So complex. Probably the greatest wine ever from here.”
– James Suckling (98 / 100)

Oplev vinene fra Château d’Issan
Hos 1855 Cru finder du flere årgange fra dette legendariske slot – fra den klassiske og elegante 2020, over den kølige 2021, til den allerede ikoniske 2022, kåret som verdens bedste vin.
Fragt kr. 49,- Fri fragt v/ køb over kr. 1999