Hvidvine fra Bordeaux

Hvidvine fra Bordeaux

Bordeaux Blanc - måske vinverdenens bedst bevarede hemmelighed?

Selv for passionerede vinelskere findes der stadig overraskelser, skjulte skatte og misforståede mesterværker.

Én af dem er hvid Bordeaux.

For ja, Bordeaux er mest kendt for sine store røde vine, men mellem flodbredder og vinranker vokser noget andet og uventet: sprøde, komplekse og lagringsdygtige hvidvine, som i dén grad fortjener opmærksomhed.

Her finder du vine med en helt særlig kombination af fylde, friskhed og lagringspotentiale – skabt på Sauvignon Blanc og Sémillon, ofte gæret og lagret på fad. Resultatet er en stil, der balancerer moden frugt, krydderurter, mineralitet og en diskret ristet tone..

Og netop nu har Bordeauxs hvide vine fået fantastiske betingelser i marken.

De varme, tørre somre, der visse steder har udfordret de blå druer, har vist sig at være en gave for de grønne druer der bruges til at producere hvidvin. Resultatet er vine med en modenhed og friskhed, der begejstrer både vinbønder og anmeldere.

I denne udgave af nyhedsbrevet dykker vi ned i Bordeauxs hvide univers.

Vi fortæller historien, fremhæver favoritterne – og giver vores bud på, hvorfor du bør have dem i både glasset og i kælderen.

Skål – og god læselyst!
– Redaktionen hos 1855 Cru

👉 Se og køb vores udvalg af hvidvine fra Bordeaux her 

Fra pave til pionér

Bordeauxs hvide vine har en fascinerende historie

Når man siger Bordeaux, tænker de fleste automatisk på store, røde vine. Det er forståeligt – for det er netop de prestigefulde røde fra Médoc og Saint-Émilion, der har sat regionen på verdenskortet. Men i skyggen af de berømte slotsvin lever en ældgammel tradition videre: produktionen af hvidvin. Og ikke bare hvilken som helst hvidvin.

Indtil midten af det 20. århundrede – før den voldsomme frost i 1956 – var Bordeauxs vinlandskab meget mere nuanceret.

Faktisk var halvdelen af vinmarkerne plantet med grønne druer. Først senere blev mange af markerne omlagt til Merlot og Cabernet Sauvignon.

Et af de mest fascinerende historiske nedslag finder vi i begyndelsen af 1300-tallet, hvor Bertrand de Goth – ærkebiskop af Bordeaux og senere pave Clément V – plantede vinmarker ved det vi i dag kender som Château Pape Clément. Han satte barren højt: Vinene skulle være så gode, at de kunne serveres ved pavehoffet. Det lykkedes – og skabte en hvidvinsarv, der lever videre den dag i dag.

I dag udgør hvidvin kun omkring 8-10 % af Bordeauxs samlede produktion – men kvaliteten har aldrig været højere. De bedste hvidvine fra Bordeaux kombinerer intensitet, kompleksitet og finesse – og leverer en unik balance mellem friskhed og fylde. 

Vidste du at…

Sémillon er Bordeauxs hemmelige hvidvinsvåben? 
Den giver dybde, fylde og struktur – og findes i stort set alle topvine fra området.

Paven fik en vingård i gave?
I 1305 blev Bertrand de Goth udnævnt til pave og fik foræret Château Pape Clément.

De store røde prøver kræfter med hvid
Flere ikoniske Bordeaux-slotte, kendt for deres store rødvine, eksperimenterer nu med hvidvin – og vi følger dem med spænding.

Bordeaux lavede engang lige så meget hvidvin som rød?
Før den store frost i 1956 var halvdelen af regionens vinmarker beplantet med grønne druer – i dag er det kun ca. 10 %.

Pessac-Léognan og Bordeaux Blanc – de store hvide fra Bordeaux

Når vi taler om de mest ambitiøse og klassificerede hvide vine fra Bordeaux, er det særligt appellationen Pessac-Léognan og betegnelsen Bordeaux Blanc, der tegner landskabet. Pessac-Léognan er hjemsted for nogle af verdens mest eftertragtede hvide vine – fra navne som Château Haut-Brion, Smith Haut Lafitte, Pape Clément og Domaine de Chevalier. Her forenes mineralitet, dybde og fadlagring med et lagringspotentiale, der er blandt de bedste hvide vine i verden.

Men også uden for Graves – ikke mindst i Margaux og Saint-Julien – finder vi fremragende hvide vine under betegnelsen Bordeaux Blanc. Her bryder de traditionsrige slotte nye veje med hvidvinsprojekter, som kombinerer klassisk vinmagerkunst med moderne præcision. Og det er netop i krydsfeltet mellem innovation og arv, at hvid Bordeaux for alvor er begyndt at vise sit potentiale.

En stil for fremtiden – ikke bare fortiden

De senere års klimaforandringer har ændret spillets regler. Der hvor varmen i stigende grad udfordrer de røde vines balance, har de hvide druer fundet nye styrker: større modenhed, lavere udbytter og mere koncentrerede aromaer. Resultatet er vine med imponerende dybde, friskhed og kompleksitet – ofte med fadpræg og potentiale til lang lagring. Samtidig oplever Sauvignon Blanc og Sémillon en renæssance i både klassiske og moderne stilarter. Og måske vigtigst af alt: Vinelskere over hele verden er begyndt at opdage, at Bordeauxs hvide vine kan levere både elegance, struktur og stor drikkeglæde – og ved lagring udvikler der sig endnu større oplevelser. 👉 Se og køb vores udvalg af hvidvine fra Bordeaux her 

Tre nøglesorter – ét samlet udtryk

De hvide Bordeaux-vine er næsten altid blends – og i centrum står tre druer:

Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscadelle.

Sauvignon Blanc bidrager med aroma, friskhed og syre; Sémillon med krop, rundhed og evnen til at ældes; og Muscadelle – selv i små mængder – tilføjer florale nuancer og charme. Tilsammen skaber de en stil, der kan spænde fra elegant og sprød til rig og fadlagret – og ofte begge dele på én gang.

Madtips

Hvid Bordeaux og kylling med karakter

Hvid Bordeaux har en naturlig plads ved spisebordet – og det er ikke kun til fisk

En god hvid Bordeaux kan noget, som mange andre vine ikke kan: den løfter maden, uden at overdøve den. Den forbinder friskhed og fylde, syre og struktur – og gør sig derfor fremragende til alt fra grillet fisk til smørmør fjerkræ. Det handler ikke om regler, men om balance.

Til dagens madtip har vi fundet en flaske Château Larrivet Haut-Brion Blanc 2022 frem. Når en vin balancerer citrus, moden frugt og subtile fadtoner som denne vin gør, fortjener den en ret, der taler samme sprog. Her får du en af vores favorit-retter - en fyldig, men elegant kyllingeret der vil passe rigtig godt til denne herlige vin.

Kylling i cremet sennepssauce med stegte champignon

👉 Find opskriften her 🧑‍🍳


Mere om Bordeauxvine

Hvidvine fra Bordeaux

Hvidvine fra Bordeaux

Bordeaux Blanc - måske vinverdenens bedst bevarede hemmelighed? Selv for...

Læs mere
Opskrift: Kylling i cremet sennepssauce med stegte champignon

Opskrift: Kylling i cremet sennepssauce med stegte champignon

Hvid Bordeaux og kylling med karakter Hvid Bordeaux har en naturlig plads...

Læs mere
Nye trends i Bordeaux - Verdens vigtigste vinregion står aldrig stille

Nye trends i Bordeaux - Verdens vigtigste vinregion står aldrig stille

Nye trends i Bordeaux I verdens vigtigste vinregion sker der hele tiden noget nyt...

Læs mere